Referencer

Mit syn var på hhv. -10,5 og  -9,5 så det var med en hvis skepsis, at jeg overhovedet gav mig i kast med laseroperationerne.

Jeg blev i foråret 2010 indstillet til laseroperation ved Kongevejsklinikken i Sønderborg. Mit syn var på hhv. -10,5 og – 9,5 så det var med en hvis skepsis, at jeg overhovedet gav mig i kast med laseroperationerne.

Heldigvis blev min skepsis eller rettere sagt nervøsitet gjort til skamme allerede første gang jeg besøgte Kongevejsklinikken. Jeg blev mødt med et smil og imødekommenhed, der var forbilledlig af det administrative personale. Også øjenlæge Henrik T. Nielsens meget behagelige og fagligt kompetente måde, var eksemplarisk. Henrik lagde ikke skjul på, at med mit stærkt nedsatte syn, var det ikke ret sandsynligt, at jeg ville kunne undvære briller efter operationen. Jeg må i dag sande, at jeg klarer mig uden hverken briller eller kontaktlinser, idet mit syn er i normalområdet, -0,25 på begge øjne.

Siden jeg var seks år har jeg brugt briller, og husker tydeligt, hvordan styrken steg op gennem puberteten. Så det var en bjergtagende oplevelse, at jeg kunne sætte mig op efter laseroperationen, og se klart med det samme.

Efter operationen gik det første døgn uden de store gener, dog var andet døgn smertefuldt, og derefter var der intet at mærke. Det er unægteligt en oplevelse af de store at kunne se klart uden briller efter 32 år med ”Colabunde”. Alene det at træde ud af den isolation et synshandicap er, kan være svær at beskrive med ord. Men en oplevelse værd.

På den baggrund kan jeg varmt anbefale en Laseroperation på Kongevejsklinikken.

Klaus Eisenhardt

Næst efter min OL guldmedalje er det, at have fået lavet en laserbehandling af synet, det bedste der er sket mig det seneste halve år

Havde jeg bare fået den behandling lavet inden min olympiske kampagne, så havde jeg sparet en del sæt kontaktlinser, der landede på havets bund; skyllet ud af øjnene i kampens hede. 

Jonas Warrer, Århus  

Olympisk Guldmedaljevinder i Beijing 2008 i sejlsport, 49’er

 Mit liv som studerende, golfspiller og skiløber er meget lettere nu

 
Det var med en blanding af skepsis og forhåbning jeg tog til Kongevejsklinikken for at tale med øjenlæge Henrik Nielsen om en eventuel laseroperation. Jeg har siden 3. klasse haft briller og kontaktlinser, så da jeg hørte om muligheden for laseroperation, vidste jeg at det var værd at undersøge – tænk at kunne se så snart man slår øjnene op om morgenen. 

Både sygeplejerske Anne Dorthe Paulsen og Henrik Nielsen var så søde hele vejen igennem. Henrik med hans faglige ekspertise og grundige forklaring af, hvad der skulle foregå under operationen og Anne Dorthes beroligende ord – både inden og under operationen – og hendes forsikring om, at alt hvad man følte var helt normalt. 

Jeg blev opereret torsdag formiddag, fredag formiddag var jeg til tjek, fredag aften og nat havde jeg en del gener, men lørdag deltog jeg i familiefødselsdag uden de store problemer – store solbriller er jo in. Mandag fik jeg den beskyttende linse ud og efter et par uger kunne jeg se optimalt. 

Kongevejsklinikken og Henrik Nielsen får mine varmeste anbefalinger.
Venlig Hilsen
Marianne Olsen, Aabenraa
Stud.c and. merc. in Marketing, Globalization and Communication 

 

Selv min økonomi talte for en laserbehandling

 Efter samtaler med Henrik Nielsen følte jeg mig overbevist om, at laseroperationen var vejen for mig.
Med en lille korrektion, der alligevel krævede, at jeg brugte kontaktlinser og briller, var et perfekt syn så godt som hundrede procent garanteret. Et simpelt regnestykke viste, at prisen i sidste ende blev mindre ved operationen end ved års brug af linser – deroveni kom alle fordelene. Ingen tørre og irriterede øjne på grund af linserne, ingen risiko for øjeninfektioner på grund af slækkende hygiejne med linserne, og intet at huske, når man er på farten.
Det er nu nogle måneder siden, jeg fik operationen, og jeg har allerede lykkeligt glemt besværet med linser og briller. Når jeg står op om morgenen, kan jeg se verden skarpt og klart – at få lavet en EPI-lasik operation var den bedste beslutning, jeg kunne træffe for mit syn og min økonomi.
De bedste hilsener
Regitze Bryld, Odense
Journalistpraktikant TV2 Nyhederne
 

 

Uafhængigheden af briller og linser er den største fordel

Som elite idrætsudøver i Taekwon-do har den største fordel været, at jeg er sluppet for at være afhængig af briller eller linser. Træthed og tørhed i øjnene har tit gjort det nødvendigt at tage linserne ud, hvilket ikke er optimalt når man skal udøve sin sport.
Min dagligdag som medicinstuderende i Odense er også bare blevet så meget lettere og noget af det jeg nyder mest, er at vågne op og straks kan se – uden først at skulle fare rundt og lede efter brillerne.
Beslutningen om at blive laserbehandlet skulle jeg have taget langt tidligere.
Rune T. Paulsen, Odense
Stud.med. Odense Universitet